Vi tog til London i 2016, fordi vi ville møde de unge danskere, som er rejst ud på eventyr. Møde personer som var taget væk fra trygge Danmark og taget ud hvor kultursammenstød er en del af hverdagen, og samfundsklasser ikke er støttet af velfærdsstaten. Fra London kom vi videre til Shanghai og New York. Fællesnævneren uanset hvor vi er taget hen er, at det er lykkedes os at møde super ambitiøse og dygtige danskere i forskellige typer af brancher og med mange forskellige historier om karriere og livet generelt.
Dyk ned i min blog
27. juni 2018
INDIVDUALS – STATUS
Fortæl om jeres virksomhed. Hvornår startede I op?
Vi startede i 2015. I første omgang troede vi, at vores kunder var studerende, der via en karrieresamtale og en adfærdsprofil kunne bruge os som forberedelse til deres indtræden på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke indtjening nok at hente, og vi valgte derfor at fokusere mere på young professionals i aldersgruppen 25-35 år, som har færdiggjort deres studie og har, hvad jeg vil kalde, en fornemmelse for virkeligheden (læs; brugt tilpas tid uden for de beskyttede rammer på universiteterne.) Vi indgik desuden et samarbejde med designvirksomheden MENU A/S efter et års tid, hvor vi varetog en HR-People Operation-rolle. Det var vores første længerevarende samarbejde, og det gav et ryk i den rigtige retning, da vi fik afprøvet vores produkt på tværs af aldersgrupper og klassiske afdelings-setup såsom salg, logistik, marketing og økonomi.
20. september 2017
At være 27 år
Hvis kun stilheden er tilbage og alle muligheder er åbne – hvilken vej vælger jeg?
Jeg har flere gange tænkt over, hvad der ville ske, hvis man gav ens forældre alle de penge de havde brug for? Lad os sige ti millioner. Så kunne de betale huset og bilen af, lave en række forbedringer eller måske blot købe noget nyt. Hvis pengene var tilstrækkelige, så vil de måske også kvitte jobbet? Og endnu bedre, så gemte der sig måske en drøm, som endnu ikke var udlevet endnu og dermed kunne realiseres uden behov for sikkerhedsline.
Jeg er ikke sikker på, at de ville kunne finde ud af det.